BEK 1544/2022 Art. 1
Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder anvendelse på de juridiske personer, som er etableret i Danmark, og som ønsker at blive notificeret til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/945 af 12. marts 2018 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (herefter benævnt droneproduktforordningen) som overensstemmelsesvurderingsorgan.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på Danmarks nationale akkrediteringsorgan DANAK - Den Danske Akkrediteringsfond (herefter benævnt DANAK) for de opgaver, som Trafikstyrelsen bestemmer, at DANAK, i henhold til droneproduktforordningens artikel 19, stk. 2, skal udføre.