BEK 1511/2022 · Bekendtgørelse om lærepladsafhængigt AUB-bidrag
BEK 1511/2022 Art. 14
Opkrævning, udbetaling og information til arbejdsgiver
Såfremt beregningsgrundlaget, jf. § 15, for arbejdsgiverens lærepladsafhængige AUB-bidrag ændrer sig, efter arbejdsgiverens årsopgørelse er beregnet, efterreguleres arbejdsgiverens lærepladsafhængige AUB-bidrag automatisk af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler eller opkræver differencen imellem det oprindelige lærepladsafhængige AUB-bidrag og det efterregulerede lærepladsafhængige AUB-bidrag til/fra arbejdsgiveren sammen med andre arbejdsgiverbidrag, der opkræves kvartalsvist af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Stk. 3. Efterregulering efter stk. 1 afskæres for oplysninger, jf. § 15, modtaget i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den sidste beregnede efterregulering, som foretages i maj i det tredje kalenderår efter, at årsopgørelsesbrevet er sendt til arbejdsgiveren.
Stk. 4. Efterregulering af en arbejdsgivers lærepladsafhængige AUB-bidrag kan ikke føre til ændringer af lærepladsafhængigt AUB-bidrag for det pågældende bidragsår for andre arbejdsgivere end den, som efterreguleringen vedrører.
Stk. 5. Udgifter og indtægter som følge af efterreguleringer henføres til næste års sektorregnskab.