BEK 1510/2022 Art. 7
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har for medlemmer, der bliver pensioneret i 2023, jf. § 9, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, fastsat følgende grænse for, om pensionen udbetales som en løbende månedlig pension eller som et kapitaliseret engangsbeløb: 1) Hvis den årlige pension med tillæg af bonuspension er beregnet til 3.200 kr. eller derunder, udbetales der et engangsbeløb beregnet som kapitalværdien af alle de fremtidige egenpensionsrettigheder. 2) Hvis den årlige pension med tillæg af bonuspension er beregnet til over 3.200 kr., udbetales den i månedlige rater.
Stk. 2. Kapitaliseringsgrænsen, jf. stk. 1, finder anvendelse for medlemmer, der bliver pensioneret i 2023.