Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1432/2022 · Bekendtgørelse om likviditetslån til energiintensive virksomheder

BEK 1432/2022 Art. 2

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Energivirksomhed: Elhandelsvirksomheder og gasleverandører med dansk CVR-nummer. 2) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, og som er registreret i Datahub. 3) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas. 4) Virksomhed: Enhver juridisk enhed med dansk CVR-nummer uanset dens retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet. 5) Energiintensiv virksomhed: Virksomhed hvis samlede udgifter til energiprodukter, herunder til andre energiprodukter end el og naturgas, svarede til mindst 3 pct. af virksomhedens omsætning i referenceperioden. 6) Referenceperiode: Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, jf. dog litra b. Den energiintensive virksomhed kan dog vælge en samlet referenceperiode baseret på regnskabsdata for 12 måneder, som starter senere end den 1. januar 2021, hvis den alternative periode er mere retvisende for den energiintensive virksomhed. 7) Energipris: Den samlede pris som fremgår af energiregningerne for henholdsvis el eller gas i en given kalendermåned. 8) Energiforbrug: Det samlede forbrug som fremgår af energiregningerne for henholdsvis el eller gas i en given kalendermåned. 9) Pris per energienhed (PPE): Pris per forbrugt enhed af el eller gas i en given kalendermåned. PPE beregnes ved at dividere energiprisen med energiforbruget. 10) Energiregning: Faktura fra en energivirksomhed til den energiintensive virksomhed. 11) Merudgifter til el og gas: Den del af den energiintensive virksomheds energiregninger, der overstiger en fordobling af PPE’en for henholdsvis el og gas. 12) Koncern: Alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, som defineret i bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.