Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1427/2022 · Bekendtgørelse om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv.

BEK 1427/2022 Art. 2

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Energivirksomhed: Elhandelsvirksomheder, gasleverandører og varmeforsyningsvirksomheder. 2) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, og som er registreret i Datahub. 3) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas. 4) Varmeforsyningsvirksomhed: Virksomhed, omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, der leverer opvarmet vand. 5) Indefrysning: Udskydelse af betaling for den del af energiregningen, der overstiger prisloftet, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. 6) Energiregning: Faktura fra en energivirksomhed til en husstand eller en virksomhed. 7) Indefrysningsperiode: Periode på op til 12 måneder regnet fra tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden. 8) Implementeringsomkostninger: Dokumenterbare omkostninger relateret til it-udvikling i forbindelse med energivirksomhedernes implementering af indefrysningsordningen, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. Omkostningerne kan være afholdt internt i energivirksomheden eller være afholdt til en ekstern part, herunder ved medfinansiering af it-udvikling for flere energivirksomheder. 9) Husstand: En eller flere personer, der bor på samme adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligforening uden CVR-nummer, som er: a) en elkunde, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug, eller en elkunde, der aftager elektricitet på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et aftagenummer, b) en fysisk eller juridisk person, der køber gas til eget forbrug, eller en fysisk eller juridisk person, der aftager gas på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et aftagenummer, eller c) en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse, og som varmeforsyningsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold med. 10) Virksomhed: En erhvervsdrivende virksomhed eller en forening, herunder andelsboligforeninger og ejerforeninger med CVR-nummer, som har et direkte kundeforhold til en energivirksomhed, og er: a) en juridisk person, der råder over et eller flere aftagenumre, b) en juridisk person, der køber gas til eget forbrug eller c) en juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse. 11) Koncern: Alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, som defineret i bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.