Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1374/2022 · Bekendtgørelse om særlig støtte til almene boligorganisationers erhvervelse af beboelsesejendomme

BEK 1374/2022 Art. 2

Anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Bolig- og Planstyrelsen kan i perioden 2022-2031 inden for en bevilling fastsat i henhold til den årlige finanslov give tilsagn om lån til almene boligorganisationer til etablering af almene boliger ved erhvervelse af eksisterende beboelsesejendomme, når der ikke kan ydes støtte til de pågældende ejendomme efter § 115 i almenboligloven.

Stk. 2. Lånet kan maksimalt udgøre 20 pct. af ejendommens værdi. Ved ejendommens værdi forstås i denne sammenhæng købesummen for ejendommen med tillæg af udgifter, hvis afholdelse kan godkendes af ministeriet som nødvendige for, at boligerne fremover vil kunne anvendes efter deres formål.

Stk. 3. Lånet er rentefrit. Bolig- og Planstyrelsen stiller krav om påbegyndelse af tilbagebetaling senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Krav om tilbagebetaling kan ske tidligere, når ejendommens økonomi sammenholdt med almene boligers formål og det almindelige lejeniveau muliggør dette.