Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1358/2022 · Bekendtgørelse om administration af de decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

BEK 1358/2022 Art. 15

Tilskudsberettigede udgifter

In KraftAmtlicher Text

Der kan kun medtages tilskudsberettigede udgifter i perioderegnskaberne og i det endelige projektregnskab. Det er en forudsætning for tilskudsberettigelse, at en given udgift er relevant for det projekt, hvortil der ydes tilskud. Alle udgifter skal være afholdt og betalt for at kunne medtages i regnskaberne, der danner grundlag for udbetaling af tilskud.

Stk. 2. Medmindre Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bestemmer andet, jf. § 1, stk. 2, kan der gives tilskud til følgende udgiftstyper: 1) Lønudgifter. 2) Ekstern konsulentbistand. 3) Anlæg, maskiner og udstyr, jf. § 19. 4) Revision. 5) Evaluering, jf. § 34. 6) Annonceringsudgifter. 7) Udgifter til rejser, kost og logi, dog ikke udgifter til intern fortæring. 8) Ikke refunderbar moms. 9) Udgifter til køb af patenter, knowhow og licenser. 10) Udgifter til certificeringer. 11) Udgifter til køb af bygninger. 12) Udgifter til køb af jord. 13) Udgifter til køb af materialer. 14) Overhead af lønudgifter, jf. § 20.

Stk. 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse eller sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan fastsætte begrænsninger for medtagelse af udgifter, jf. stk. 2.

Stk. 4. Uanset stk. 1, kan udgifter i forbindelse med revision af slutregnskab til revisor og/eller udgifter i forbindelse med slutevaluering, såfremt sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har stillet krav om slutrevision og/eller slutevaluering, behandles som udgifter, som modtagerne har betalt i forbindelse med gennemførelsen af projekterne, uagtet at disse afholdes og/eller betales efter projektets slutdato.