BEK 1358/2022 Art. 1
Indledende bestemmelser
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om krav til projekter, budgetter, regnskaber, rapporter, tilskudsberettigelse, revision, kontrol, evaluering og effektmåling m.v. for projekter, der modtager tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Stk. 2. Reglerne gælder for de decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde, og såfremt det ikke strider mod anden lovgivning, beslutte at fravige reglerne i §§ 2, stk. 2, nr. 2-3, 10, stk. 1, 2 og 4, 11, 12, 15, stk. 2, 16, 19, stk. 2-4, 20, 24, stk. 1, 1. pkt. og 27 i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til en anden offentlig myndighed eller en privat institution. Administrationsopgaver kan omfatte afgørelsesvirksomhed. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i 1. pkt., til en privat institution, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på institutionens virksomhed med administration af det pågældende område.