Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1325/2022 · Bekendtgørelse om opgørelse af stigningen i de rimelige og nødvendige udgifter knyttet til ejendommen

BEK 1325/2022 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

De samlede udgiftsstigninger for ejendommen opgøres ved en summering af stigningerne i de rimelige og nødvendige udgifter til skatter og afgifter, forsikring, vedligeholdelse, administration, forbrugsudgifter, udarbejdelse af forbrugsregnskaber, vicevært, renholdelse, finansieringsomkostninger og øvrige udgifter beregnet efter reglerne §§ 3-11, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en udgiftsstigning ikke medtages i det omfang, udgiften knytter sig til den del af ejendommen, som ikke anvendes til beboelse.

Stk. 3. Angår en udgift både den del af ejendommen, som anvendes til beboelse og den del af ejendommen, som ikke anvendes til beboelse, medtages en andel af udgiften svarende til den forholdsmæssige størrelse af den del af ejendommen, som anvendes til beboelse i forhold til ejendommens samlede størrelse, opgjort i m 2 bruttoetageareal.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en udgiftsstigning ikke medtages i det omfang, udgiften kan pålignes øvrige parter som følge af øvrige aftaler over ejendommen, uanset at udgiftsstigningen måtte knytte sig til den del af ejendommen, som anvendes til beboelse.