Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1304/2022 · Bekendtgørelse om personer, som under udstationering ved danske styrker i udlandet behandler Forsvarets tjenestehunde

BEK 1304/2022 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Under udstationering ved danske styrker i udlandet kan personer, der ikke er dyrlæger, udøve dyrlægegerning omfattet af dyrlægelovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, på Forsvarets tjenestehunde under betingelse af 1) at der er tale om en akut tilstand, og at det umiddelbart har livstruende konsekvenser for hunden, hvis behandlingen ikke iværksættes, eller at behandlingen har til formål at afhjælpe unødig lidelse hos hunden, 2) at der ikke er en dyrlæge til stede, der kan udføre den nødvendige behandling, jf. nr. 1, 3) at den, der behandler tjenestehunde (behandler), har gennemført et kursus udbudt af Forsvaret om sundhed, sygdom og taktisk sanitet for militære arbejdshunde, og 4) at behandler ved behandlingen, jf. nr. 1, skal rådføre sig med en dyrlæge, inden en behandling igangsættes.

Stk. 2. I helt særlige situationer, hvor behandlingen ikke kan afvente, at det bliver muligt at rådføre sig med en dyrlæge, kan behandleren dog igangsætte en behandling på eget initiativ, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Efter igangsættelse på eget initiativ af en akut behandling skal behandleren rådføre sig med en dyrlæge om behandlingsvalg og det videre behandlingsforløb, så snart det er muligt.

Stk. 3. Kurset, jf. stk. 1, nr. 3, skal som minimum indeholde undervisning i korrekt medicinhåndtering og -dosering, livreddende førstehjælp og kirurgi samt gennemgang af den dyrevelfærdsmæssig lovgivning, herunder for aflivning.