BEK 1242/2022 · Bekendtgørelse om pulje til dataleverandører
BEK 1242/2022 Art. 5
Trafikstyrelsen træffer afgørelse om tildeling af tilskud til de enkelte projekter og forestår den praktiske udbetaling af puljemidler.
Stk. 2. Ændring af et projekt kan godkendes af Trafikstyrelsen på betingelse af, at ændringen efter Trafikstyrelsens vurdering er i overensstemmelse med projektets formål, jf. projektbeskrivelsen. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Trafikstyrelsen, inden ændringen iværksættes. Der skal foretages afrapportering af det endelige projekt.
Stk. 3. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes og kan i den forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra ansøgeren eller tilskudsmodtageren.
Stk. 4. I det omfang ansøgeren anvender samarbejdspartnere, er ansøgeren forpligtet til i nødvendigt omfang at fremskaffe oplysninger fra den pågældende samarbejdspart.
Stk. 5. Tilskudsmodtager skal straks underrette Trafikstyrelsen, hvis 1) der foreligger forhold, som efter stk. 6 kan medføre krav om helt eller delvist bortfald af tilskud eller tilsagn om tilskud eller 2) der foreligger forhold, som efter § 6 kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud.
Stk. 6. Trafikstyrelsen træffer beslutning om, at tilskuddet eller tilsagn om tilskud bortfalder, hvis 1) ansøger eller tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger, 2) ansøger eller tilskudsmodtager tilsidesætter sin underretningspligt efter stk. 5, 3) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, eller eventuelle senere ændringer, som er godkendt af Trafikstyrelsen, 4) betingelserne for tilskud, herunder den til enhver tid gældende regnskabsinstruks, ikke opfyldes eller 5) midlerne har været anvendt til andre formål end beskrevet i projektbeskrivelsen.