BEK 1226/2022 Art. 14
Kategori A-institutioner
Kategori A-institutioner skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en årsrapport, der indeholder et revideret årsregnskab, en ledelsesberetning og en genpart af revisionsprotokollatet, til Socialstyrelsen. Årsrapporten skal være revideret i overensstemmelse med bestemmelserne om krav til revision i §§ 16-24. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om andre frister for indsendelse af regnskaber.
Stk. 2. Årsrapporten og revisionsprotokollatet skal være underskrevet af samtlige medlemmer af institutionens bestyrelse.
Stk. 3. Kategori A-institutioner kan videreføre over- eller underskud til anvendelse inden for institutionens formål til et efterfølgende regnskabsår, medmindre andet fremgår af Socialstyrelsens afgørelse om tilskud. Overførsel af uforbrugte tilskud skal fremgå af næste års budget.