BEK 1195/2022 Art. 4
Anmeldelse af skader og administration m.v.
Kommunen afgør, om barnet eller den unge er retligt omfattet af erstatningsordningen.
Stk. 2. Kommunen videresender en anmeldelse af en skade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter reglerne i bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven. Kommunen videresender tillige en anmeldelse af en skade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis tilskadekomne anmoder om det.
Stk. 3. Kommunen kan tillige behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. i anledning af anmeldte ulykker og betale sådanne udgifter i det omfang kravet kan imødekommes, jf. § 15 i lov om arbejdsskadesikring. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om forsikringsselskabernes adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse.