Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1144/2022 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023

BEK 1144/2022 Art. 26

Ophør og overdragelse

In KraftAmtlicher Text

En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4.

Stk. 2. Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 10.

Stk. 3. En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter. Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 4. Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning som nævnt i § 30, stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2022/2023.