Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1144/2022 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023

BEK 1144/2022 Art. 13

Gødningsplanlægning og gødningsregnskab

In KraftAmtlicher Text

Afgiver virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, i planperioden husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske til andre virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal dette indberettes på en gødningskvittering i Landbrugsstyrelsens Tast selv med samme frist som indberetning af gødningsregnskabet.

Stk. 2. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger om den afgivne gødning: 1) Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. 2) Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. 3) Den organiske gødnings fosforloft. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 21, § 22, stk. 3 og 4, og § 23. 5) Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker, ved at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3. Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afgiver og modtager.

Stk. 4. Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske til andre end virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal afgiver oplyse modtager om følgende oplysninger om de enkelte typer af gødning, der er afgivet, samt angive oplysningerne i sit gødningsregnskab: 1) Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. 2) Det totale indhold af kvælstof og fosfor. 3) Den organiske gødnings fosforloft. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 21, § 22, stk. 3 og 4, og § 23.

Stk. 5. Virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden modtager husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske fra en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal skriftligt bekræfte at have modtaget gødningen og de oplysninger, som fremgår af stk. 4.

Stk. 6. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 14, stk. 3 og 4, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den leverede gødning.

Stk. 7. Dokumentation efter stk. 4-6 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.