BEK 1135/2022 · Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
BEK 1135/2022 Art. 6
Gødning og jordforbedringsmidler m.v., der agtes solgt her i landet, skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indgives af den, der med henblik på salg her i landet 1) mærker produktet, eller 2) indfører produktet i mærket stand.
Stk. 3. Anmeldelsen vedlægges et eksemplar af den fortrykte følgeseddel eller en beskrivelse af den mærkning, der agtes anvendt.
Stk. 4. Ved anmeldelse af en biostimulant, der ikke er et EU-gødningsprodukt, skal endvidere gives følgende oplysninger: 1) En liste over alle tilsatte indholdsstoffer i biostimulanten. 2) Oplysninger om koncentration af indholdsstoffer, og hvis disse tillige er identificeret som pesticidaktivstoffer, safeners eller synergistre og er anført i EU's pesticiddatabase, skal der vedlægges dokumentation, der viser, at produktet ikke er bestemt til et formål omfattet af art. 2, stk. 1, litra a-e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.
Stk. 5. En biostimulant, der også er et voksemedie eller et jordforbedringsmiddel, skal anmeldes efter reglerne for biostimulanter i stk. 4.
Stk. 6. Voksemedier, der er fremstillet efter aftale med den endelige bruger, og som alene sælges direkte til denne, kan af producenten eller den, der fører produkterne ind i landet, anmeldes som en produktgruppe under betegnelsen: »Gartnerprodukter«.