Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1135/2022 · Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

BEK 1135/2022 Art. 25

In KraftAmtlicher Text

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juli 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 862 af den 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsens regler om anmeldelse, jf. § 6, og om salg, jf. § 3, stk. 1 og 2, gælder for salg af biostimulanter, der ikke er et EU-gødningsprodukt, fra den 1. januar 2024.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan podekulturer, som sælges efter bekendtgørelsens ikrafttræden men inden den 1. januar 2024, anmeldes og sælges efter de hidtil gældende regler for podekulturer i bekendtgørelse nr. 862 af den 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. eller efter reglerne i denne bekendtgørelse om anmeldelse, jf. § 6, og om salg, jf. § 3, stk. 1 og 2, for biostimulanter.

Stk. 5. Produkter, der før den 1. januar 2024 er anmeldt som podekulturer efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 862 af den 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v, skal ved salg fra den 1. januar 2024 være mærket efter reglerne for biostimulanter i denne bekendtgørelses bilag 6. Produkter, der er anmeldt som podekulturer før den 1. januar 2024, skal dog ikke anmeldes igen som biostimulanter.

Stk. 6. Uanset stk. 3 kan voksemedier og jordforbedringsmidler, der også er biostimulanter, og som sælges efter bekendtgørelsens ikrafttræden men inden den 1. januar 2024, anmeldes og sælges efter de hidtil gældende regler for voksemedier og jordforbedringsmidler i bekendtgørelse nr. 862 af den 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. eller efter reglerne i denne bekendtgørelse om anmeldelse, jf. § 6, og om salg, jf. § 3, stk. 1 og 2, for biostimulanter.

Stk. 7. Voksemedier og jordforbedringsmidler, der også er biostimulanter, og som før den 1. januar 2024 er anmeldt som voksemedier eller jordforbedringsmidler, skal fra den 1. januar 2024 anmeldes og mærkes som efter reglerne for biostimulanter, jf. § 6, stk. 5, og § 11.

Stk. 8. Kravene til mærkning, der følger af bekendtgørelsens bilag 1-5, gælder ved salg af produkter fra den 1. januar 2024. For produkter, der sælges før den 1. januar 2024, finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 862 af den 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. anvendelse.