BEK 1128/2022 Art. 17
Beståkrav m.v.
Det fastsættes i studieordningen, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat.
Stk. 2. Det kan fastsættes i studieordningen, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. Ved beregningen indgår ikke fag, fag- eller uddannelseselementer, hvor der er anvendt bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået«.
Stk. 3. Det kan fastsættes i studieordningen, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnitskvotienten. I så fald er gennemsnitskvotienten summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene.