Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1116/2022 · Bekendtgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler ved en ansøgningsrunde i 2020

BEK 1116/2022 Art. 8

Fondens beregning af feriemidler til førtidig udbetaling

In KraftAmtlicher Text

Fonden beregner størrelsen af de feriemidler, der kan udbetales ved førtidig udbetaling.

Stk. 2. Fondens beregning foretages på grundlag af oplysninger i FerieKonto, Feriepengeinfo og indkomstregistret om feriegodtgørelse optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 samt om indkomst i samme periode.

Stk. 3. Ved beregning efter stk. 1 indgår lønperioder, hvor sidste dag i lønperioden ligger inden for den i stk. 2 nævnte periode.

Stk. 4. Lønperioder omfattet af stk. 3, hvor første dag i lønperioden ligger før 1. juli 2019, indgår ikke ved automatiseret beregning efter § 6, stk. 1.

Stk. 5. Fonden kan ved beregning efter stk. 1 se bort fra lønperioder omfattet af stk. 3 og oplysninger i FerieKonto, Feriepengeinfo eller indkomstregistret, hvis indberetningen fremstår usædvanlig.

Stk. 6. Ved beregning af førtidig udbetaling til lønmodtagere omfattet af § 2, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, når beregning sker på beregningsgrundlaget i § 9, stk. 3, indgår pension af feriegodtgørelse ikke.

Stk. 7. Lønmodtager kan indsende dokumentation for, at feriegodtgørelse eller indkomst, der efter stk. 3-5 ikke er indgået ved beregning efter stk. 1, er optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Fonden afgør, om sådan feriegodtgørelse eller indkomst kan indgå ved beregning efter stk. 1.