Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1112/2022 · Bekendtgørelse om adgangen til besøg til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen)

BEK 1112/2022 Art. 4

Besøg til indsatte i anstalter

In KraftAmtlicher Text

Besøg af bestemte personer kan forbydes, og en meddelt besøgstilladelse kan inddrages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde.

Stk. 2. Inden tilladelse til at besøge en indsat i halvlukket regi eller lukket afdeling meddeles, skal der til brug for sagen almindeligvis indhentes oplysninger om ansøgeren ved forespørgsel hos politimesteren.

Stk. 3. Inden tilladelse til at besøge en indsat i åben afdeling imødekommes, kan der til brug for sagen indhentes oplysninger om ansøgeren hos politimesteren.

Stk. 4. Indhentelse af oplysninger hos politimesteren efter stk. 2 og 3 kan kun ske, hvis ansøgeren har afgivet skriftligt samtykke hertil. Institutionen skal vejlede ansøgeren om, at det er en forudsætning for at meddele besøgstilladelse, at den pågældende afgiver samtykke til indhentelse af oplysninger hos politimesteren.

Stk. 5. Når en ansøgning om besøgstilladelse afslås eller en besøgstilladelse inddrages, skal der gøres notat om grunden hertil.