Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1041/2022 · Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn

BEK 1041/2022 Art. 11

Møder i skatteankenævnene

In KraftAmtlicher Text

Formanden for ankenævnet leder møderne i det samlede ankenævn. 1. næstformand eller ved dennes fravær 2. næstformand indtræder i formandens stilling, når formanden er forhindret i at udøve sin virksomhed som formand.

Stk. 2. Møder i besluttende led ledes af formanden eller af den næstformand, der er medlem af leddet. Hvis mødeleder er en næstformand, og denne bliver forhindret, indtræder formanden som mødeleder. Er formanden også forhindret, indtræder den 2. næstformand som mødeleder.

Stk. 3. Ankenævnet træffer afgørelse ved afstemning. Hvis der alene deltager medlemmer fysisk på mødet, foregår afstemningen ved håndsoprækning. Hvis et eller flere medlemmer deltager digitalt på mødet, foregår afstemning ved hvert medlems klare mundtlige tilkendegivelse om sin stemmeafgivelse. Afgørelsen afgøres ved stemmeflerhed. Undlader et medlem at stemme, anses medlemmet for at have stemt for det forslag, der er til afstemning. I tilfælde af stemmelighed er mødelederens stemme afgørende.

Stk. 4. Afstemning kan undlades, hvis mødelederen uden videre kan konstatere, at der er flertal for en bestemt afgørelse. Er mødelederen i tvivl om, hvorvidt der er flertal for en afgørelse, eller et medlem ønsker afstemning, skal mødelederen iværksætte denne.