BEK 989/2022 Art. 3
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan modtage anmodninger om bistand i henhold til direktivets artikel 25, litra a og b, og restanceinddrivelsesmyndigheden kan modtage anmodninger om bistand i henhold til direktivets artikel 25, litra c, og artikel 26. Den bistandssøgende myndighed fra en anden medlemsstat vil kunne rette alle anmodninger om bistand i henhold til direktivets artikel 25 og 26 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der herefter videreformidler de anmodninger om bistand, der henhører under restanceinddrivelsesmyndigheden, til denne. Hvis en bistandssøgende myndighed retter direkte henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med anmodning om bistand i henhold til direktivets artikel 25, litra c, og artikel 26, underretter restanceinddrivelsesmyndigheden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen herom.
Stk. 2. Det ensartede instrument, der i henhold til direktivets artikel 27 skal bruges ved anmodning om bistand efter artikel 25 og 26, skal af den bistandssøgende myndighed være udformet på dansk, medmindre andet er aftalt med den bistandssøgende myndighed.
Stk. 3. Dokumenter, der i medfør af det ensartede instrument, jf. stk. 2, skal meddeles eller fuldbyrdes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller restanceinddrivelsesmyndigheden, skal af den bistandssøgende myndighed være oversat til dansk, medmindre andet er aftalt med den bistandssøgende myndighed.