BEK 986/2022 · Bekendtgørelse om menighedsråd for døvemenighederne i folkekirken
BEK 986/2022 Art. 4
Almindelige bestemmelser
Den nærmere afgrænsning af distrikter i menighederne, jf. §§ 2 og 3, fastsættes af den kirkebogsførende døvepræst og biskoppen efter forhandling med menighedsrådets valgte medlemmer.
Stk. 2. Det er kun muligt at være medlem af én menighedsrådskreds og tilknyttet ét distrikt.
Stk. 3. Døve medlemmer af folkekirken er som udgangspunkt medlem af menighedsrådskredsen i det distrikt, hvor de har bopæl.
Stk. 4. Ønskes optagelse som medlem i et andet distrikt eller anden menighedsrådskreds, end hvad der følger af bopæl, rettes henvendelse til valgbestyrelsen i den menighedsrådskreds, hvor der søges om optagelse og dermed ret til kirkelig betjening.
Stk. 5. Valgbestyrelsen i den menighedsrådskreds, hvor der søges om optagelse, giver meddelelse om skiftet til valgbestyrelsen i medlemmets bopælsmenighedsrådskreds.