Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 986/2022 · Bekendtgørelse om menighedsråd for døvemenighederne i folkekirken

BEK 986/2022 Art. 19

Præstevalg

In KraftAmtlicher Text

Indstillingen skal omfatte 2 af de ansøgere, der er faldet stemmer på ved første afstemning. Er der ved første afstemning kun faldet stemmer på 1 ansøger, afgøres det ved de følgende afstemninger, hvem der yderligere skal indstilles. En ansøger, der ved første afstemning har opnået flere end halvdelen af de afgivne stemmer, er dermed indstillet som nr. 1.

Stk. 2. Ved anden afstemning kan der afgives stemmer på alle ansøgere, der har fået stemmer ved første afstemning, dog ikke på en ansøger, der allerede ved 1. afstemning er indstillet som nr. 1. Hvis der ved første afstemning kun er faldet stemmer på 1 ansøger, kan der ved anden afstemning også stemmes på ansøgere, som ikke har fået stemmer ved første afstemning.

Stk. 3. Den, der ved anden afstemning opnår flest stemmer, er derved indstillet som nr. 1 eller - hvis nr. 1 er udpeget allerede ved første afstemning - som nr. 2. Ved stemmelighed indstilles de pågældende sideordnet som nr. 1 henholdsvis nr. 2. Såfremt to ansøgere indstilles sideordnet som nr. 1 eller som nr. 2 foretages ikke yderligere afstemning.

Stk. 4. Ved tredje afstemning, jf. dog stk. 3, sidste punktum, stemmes der efter samme regler som angivet i stk. 2-3 for at udpege nr. 2. Sådan afstemning foretages, selvom der kun kan afgives stemme på én ansøger.

Stk. 5. Hvis et teologisk retningsbestemt mindretal i menighedsrådet påberåber sig bestemmelsen i ansættelseslovens § 11, stk. 3, omfatter menighedsrådets indstilling foruden de ansøgere, som i medfør af stk. 1-4 bliver indstillet som nr. 1 og nr. 2, de øvrige ansøgere, som har opnået stemmer i første afstemningsrunde. Ethvert af mindretallets medlemmer kan ved ansøgningernes fremsendelse ledsage disse med en begrundelse for påberåbelsen af lovens § 11, stk. 3.

Stk. 6. Indstillingsmødets resultat, herunder de ved alle afstemninger faldne stemmetal, tilføres beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere. Udskrift af protokollen vedrørende det i § 17, stk. 2, omtalte møde og vedrørende indstillingsmødet sendes umiddelbart efter det sidste mødes afslutning sammen med sagens akter og alle ansøgningerne gennem døveprovsten til biskoppen.