Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 986/2022 · Bekendtgørelse om menighedsråd for døvemenighederne i folkekirken

BEK 986/2022 Art. 15

Præstevalg

In KraftAmtlicher Text

Efter ansøgningsfristens udløb sender biskoppen de indkomne ansøgninger gennem døveprovsten til menighedsrådets formand. Biskoppen berammer et orienterende møde med menighedsrådet. Mødet bør finde sted snarest muligt efter ansøgningernes fremsendelse.

Stk. 2. Efter modtagelsen af ansøgningerne giver formanden straks de øvrige menighedsrådsmedlemmer lejlighed til at gennemse ansøgningerne.

Stk. 3. Er der i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, fremsat anmodning om, at ansøgernes navne ikke gengives offentligt, må ansøgerlisten eller dele deraf ikke offentliggøres. Menighedsrådets indstilling må i så fald heller ikke offentliggøres. Overtrædelse straffes med bøde, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 5.

Stk. 4. På det orienterende møde, der ledes af biskoppen eller af døveprovsten på biskoppens vegne, gennemgår biskoppen (døveprovsten) de indkomne ansøgninger. Biskoppen bistås på mødet af en autoriseret tegnsprogstolk. Døveprovsten deltager i mødet sammen med biskoppen, såfremt biskoppen ønsker det.