BEK 977/2022 Art. 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fiskevarer: Alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende muslinger m.m. samt alle pattedyr, krybdyr og frøer), hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr. 2) Muslinger m.m.: Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle. 3) Toskallede bløddyr: Bløddyr af klassen Lamellibranchiata, der filtrerer føden, inden den optages. 4) Samhandelsland: Et EU-land, Grønland, Norge, Island, Liechtenstein, Andorra, Færøerne og Schweiz. Disse lande tilsammen betegnes samhandelsområdet. Følgende områder er dog ikke med i samhandelsområdet: a) Ceuta og Melilla i Kongeriget Spanien. b) Oversøiske territorier og departementer i Republikken Frankrig. 5) Tredjelande: Lande uden for samhandelsområdet.