Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 973/2022 · Bekendtgørelse om outsourcing for kreditinstitutter m.v.

BEK 973/2022 Art. 27

Overvågning og kontrol

In KraftAmtlicher Text

Outsourcingvirksomheden kan anvende tredjepartscertificeringer, tredjepartsrevisionsrapporter og interne revisionsrapporter stillet til rådighed af leverandøren, hvis betingelserne i nr. 1-7 er opfyldte: 1) Outsourcingvirksomheden vurderer, at revisionsplanen for den outsourcede proces, tjenesteydelse eller aktivitet er tilstrækkelig. 2) Outsourcingvirksomheden sikrer, at anvendelsesområdet for certificeringen eller revisionsrapporten omfatter de centrale systemer og nøglekontroller, som outsourcingvirksomheden har udpeget, og at certificeringen eller revisionsrapporten overholder relevante myndighedskrav. 3) Outsourcingvirksomheden vurderer indholdet af certificeringerne eller revisionsrapporterne løbende og verificerer, at de ikke er forældede. 4) Outsourcingvirksomheden er tilfreds med egnetheden hos den eller de parter, der udfører certificeringen eller revisionen. 5) Outsourcingvirksomheden sikrer, at certificeringerne og revisionerne udføres i henhold til anerkendte relevante branchestandarder og omfatter test af nøglekontrollernes operationelle effektivitet. 6) Outsourcingvirksomheden har kontraktuel ret til at kræve, at certificeringernes eller revisionsrapporternes anvendelsesområde udvides til andre relevante systemer og kontroller. 7) Outsourcingvirksomheden bevarer den kontraktuelle ret til at skønne, om der skal udføres egne revisionshandlinger for så vidt angår kritisk eller vigtig outsourcing.

Stk. 2. Anvender outsourcingvirksomheden tredjepartscertificeringer, tredjepartsrevisionsrapporter eller interne revisionsrapporter stillet til rådighed af leverandøren, skal den sikre, at outsourcingvirksomheden kan opfylde sine regulatoriske forpligtelser.

Stk. 3. Outsourcingvirksomheden må for kritisk eller vigtig outsourcing ikke over tid udelukkende forlade sig på tredjepartscertificeringer, tredjepartsrevisionsrapporter eller interne revisionsrapporter, der er stillet til rådighed af leverandøren.