BEK 969/2022 · Bekendtgørelse om Startup Denmark-ordningen
BEK 969/2022 Art. 7
Hastebehandling
Sekretariatet for Startup Denmark kan i særlige tilfælde foretage en hastebehandling af en forretningsplan som følge af, at ansøger har fået en konkret nærtforestående forretningsmulighed i Danmark, og at denne kræver, at ansøger kan komme til Danmark hurtigt.
Stk. 2. Det er sekretariatet for Startup Denmark, der foretager vurderingen af, hvorvidt en forretningsplan kan hastebehandles.
Stk. 3. En forretningsplan kan hastebehandles, hvis forretningsplanen lever op til screeningskriterierne i § 3, stk. 3, og forretningsplanen ikke kan frascreenes efter screeningskriterierne i § 3, stk. 4. Hastebehandling indebærer, at forretningsplanen sendes til bedømmelse hos ekspertpanelet foran eventuelle andre forretningsplaner.
Stk. 4. En ansøger, der ønsker hastebehandling, skal indsende en redegørelse om den nærtforestående forretningsmulighed, jf. stk. 1, til sekretariatet for Startup Denmark.