BEK 969/2022 · Bekendtgørelse om Startup Denmark-ordningen
BEK 969/2022 Art. 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Efter denne bekendtgørelse kan udlændinge, som ønsker at starte en selvstændig erhvervsvirksomhed, ansøge om at få vurderet deres forretningsplan med henblik på at søge om opholdstilladelse i Danmark i henhold til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Stk. 2. Virksomheder, der baserer sig på restaurationsbranchen, detailbranchen eller er mindre handels-, import- og eksportvirksomhed, kan ikke søge efter stk. 1.
Stk. 3. Ansøgninger om forlængelse af en udlændings opholdstilladelse vurderes i henhold til udlændingelovens § 9 a, stk. 16.