Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 937/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion

BEK 937/2022 Art. 11

In KraftAmtlicher Text

En samlet anmodning om udbetaling vedrørende hele tilskudsbeløbet skal indsendes til Energistyrelsen senest 90 dage efter projektets afslutning, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. Anmodningen skal indsendes via ansøgningsportalen på Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Følgende er betingelser for udbetaling af tilskud: 1) Projektet er gennemført som anført i tilsagnet om tilskud, jf. § 4. 2) Betingelser for tilsagnet om tilskud og øvrige fastsatte vilkår er opfyldt. 3) Fjernvarmevirksomheden fremsender en slutrapport og et projektregnskab. 4) Fjernvarmevirksomheder i modtagergruppe 2 eller 3, jf. § 2, nr. 10, litra b eller c, fremsender en a) ledelseserklæring ledsaget af en liste over regnskabsbilagene samt dokumentation for at den eldrevne varmepumpe eller solvarmeanlæg er installeret af en sagkyndig virksomhed, som defineret i bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr, såfremt tilsagnet om tilskud er på 1 mio. kr. og derunder, eller b) revisorerklæring og et revisionsprotokollat, jf. Energistyrelsens revisionsinstruks, såfremt tilsagnet om tilskud er over 1 mio. kr. 5) Fjernvarmevirksomheder i modtagergruppe 4, jf. § 2, nr. 10, litra d, fremsender ledelseserklæring a) ledsaget af en liste over regnskabsbilagene samt dokumentation for at den eldrevne varmepumpe eller solvarmeanlæg er installeret af en sagkyndig virksomhed, som defineret i bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr, såfremt tilsagnet om tilskud er på 250.000 kr. og derunder, eller b) en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, jf. Energistyrelsens revisionsinstruks, såfremt tilsagnet om tilskud er over 250.000 kr. 6) Fjernvarmevirksomheden indsender fyldestgørende udbetalingsanmodning, opgørelse over betalte støtteberettigede omkostninger, og dokumentation herfor, samt slutrapport. 7) Tilskudsberettigede aktiviteter kun udføres eller leveres af momsregistrerede virksomheder, jf. dog stk. 4. 8) De nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder til det tilskudsberettigede projekt er indhentet. 9) Fjernvarmevirksomheden har efterkommet ethvert eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte, jf. § 2, nr. 8. 10) Fjernvarmevirksomheden årligt har fremsendt statusrapport.

Stk. 4. Energistyrelsen kan fravige betingelsen i stk. 3, nr. 7, når de tilskudsberettigede aktiviteter er momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven).

Stk. 5. Tilskuddet udbetales, når Energistyrelsen har vurderet, om det færdige projekt opfylder det i tilsagnet om tilskud anførte, herunder eventuelle tilknyttede vilkår.