BEK 932/2022 Art. 15
Overførsel fra åben afdeling til forvaringsafdeling
Før institutionen udarbejder indstilling om overførsel efter § 13, skal den forvaringsdømte orienteres om, at spørgsmålet er taget op til overvejelse, gøres bekendt med de oplysninger, der vil blive lagt til grund for indstillingen og have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Foretages der afhøringer, skal den forvaringsdømte have lejlighed til at godkende referatet af sin forklaring, og det skal fremgå af referatet af afhøringen, om godkendelse er sket. Afhøringer gennemføres af to af institutionens ansatte.
Stk. 3. Institutionen skal udarbejde et notat om de oplysninger, der er lagt til grund for indstillingen og orientere den forvaringsdømte om indstillingen.