Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 922/2022 · Bekendtgørelse for Færøerne om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.

BEK 922/2022 Art. 4

Behandlingssteder undtaget fra registreringspligt skal underrette om virksomheden

In KraftAmtlicher Text

Følgende behandlingssteder er undtaget fra registreringspligt, jf. § 1, stk. 2, og pligt til at betale årligt gebyr efter § 11, stk. 1 og § 12, stk. 2, jf. dog stk. 2 og § 5: 1) Enkeltmandspraksis, hvor sundhedspersonen kun lejlighedsvist udfører frivillig og ulønnet behandling. 2) Midlertidige behandlingssteder på festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder m.v. med under 1.000 deltagere, hvor kun frivillige ulønnede sundhedspersoner udfører sundhedsfaglig behandling. 3) Private behandlingssteder, der har en årlig omsætning på 26.534 kr. eller derunder (i 2022 pris- og lønniveau) opgjort for kalenderåret. 4) Interessentskaber, når de ikke udfører sundhedsfaglig behandling ud over den aktivitet, som foregår i ejerkredsens registrerede behandlingssteder. 5) Behandlingssteder, hvor personalet udelukkende udfører antigen-test af mennesker for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) som medhjælp for sygeplejersker og sundhedsplejersker ansat på et registreret kommunalt behandlingssted, der som led i ansættelsesforholdet har midlertidig tilladelse til at udføre lægevirksomhed i form af udførelse af sådanne test, samt læger ansat på et registreret kommunalt behandlingssted.

Stk. 2. Virksomheder, som udfører operative indgreb, er dog ikke undtaget fra registreringspligt efter stk. 1, medmindre der er tale om mindre indgreb som vaccinationer, blodsukkermålinger, syning af rifter og lignende.

Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte omsætning omfatter behandlingsstedets samlede nettoomsætning, uanset om denne hidrører fra sundhedsfaglig behandling eller andre aktiviteter. Omsætningsbeløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen, og offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (www.stps.dk).