BEK 868/2022 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Naturskaderådet
BEK 868/2022 Art. 20
Rådets afgørelser i tilfælde af stormfald
Sekretariatet forbereder sagerne om de anmeldte skader forårsaget af stormfald i henhold til aftalen mellem Naturskaderådet og Miljøstyrelsen. Rådet kan i nødvendigt omfang indhente yderligere oplysninger til bedømmelse af en skadesbegivenhed samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er indtruffet.
Stk. 2. Naturskaderådet kan bemyndige sekretariatet til at træffe konkrete afgørelser efter stk. 1, efter nærmere angivne retningslinjer.
Stk. 3. 2 medlemmer kan begære en sag gjort til genstand for nærmere behandling i Naturskaderådet.
Stk. 4. Naturskaderådet kan beslutte at anvende ekstern bistand.
Stk. 5. Naturskaderådets afgørelse meddeles ansøgeren. Miljøministeriet forestår tilskudsudbetalingen.
Stk. 6. Naturskaderådets formand kan beslutte, at en tidligere afgjort sag skal genoptages, hvor særlige grunde taler herfor, herunder i tilfælde hvor nye oplysninger må antages at ville have givet sagen et andet udfald, hvis de havde foreligget under behandlingen.