Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 868/2022 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Naturskaderådet

BEK 868/2022 Art. 1

Naturskaderådet og sekretariatet

In KraftAmtlicher Text

Naturskaderådet består af en formand og 7 andre medlemmer. De 7 andre medlemmer af rådet skal repræsentere hver af følgende myndigheder og organisationer: Erhvervsministeriet (næstformand), Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Justitsministeriet, KL, F&P og Forbrugerrådet Tænk. Til rådet knyttes endvidere 4 særligt sagkyndige med indsigt i stormflod og kystforhold, vandløb og søer, tørke og stormfald. De særligt sagkyndige, som ikke har stemmeret, udpeges af Kystdirektoratet for så vidt angår indsigt i stormflod og kystforhold, af Miljøstyrelsen for så vidt angår indsigt i vandløb og søer og stormfald og af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland for så vidt angår tørke.

Stk. 2. Naturskaderådets formand og øvrige medlemmer samt disses suppleanter udnævnes af erhvervsministeren for 4 år ad gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudnævnelse kan finde sted.

Stk. 3. Naturskaderådets næstformand træder i tilfælde af formandens fravær i dennes sted.