Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 858/2022 · Bekendtgørelse om behandling af professionelle sportsudøvere eller personer fra fremmede militære styrker, der opholder sig i her i landet i en kortere periode

BEK 858/2022 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Det er en betingelse for, at det medrejsende sundhedsfaglige personale må udøve sundhedsfaglig behandling, at den udenlandske professionelle sportsudøver eller holdet af sportsudøvere alene befinder sig i landet i en kortere periode med henblik på deltagelse i en større begivenhed, der finder sted her i landet.

Stk. 2. Behandlingsbehovet skal være relateret til deltagelsen i sportsaktiviteten eller situationer i tilknytning hertil, og det medrejsende sundhedsfaglige personale må alene yde sundhedsfaglig behandling på de sportsudøvere, de rejser sammen med.

Stk. 3. I tilfælde hvor behandlingsbehovet er opstået inden indrejse til Danmark, skal behandlingen være påkrævet med henblik på sportsudøverens deltagelse i sportsbegivenheden her i landet.

Stk. 4. Behandleren skal være fast tilknyttet til sportsudøveren eller holdet af sportsudøvere og kan eventuelt være en del af teamet af sportsudøvere.

Stk. 5. Behandlerens ophold her i landet skal være af kortere varighed i tilknytning til den konkrete sportsbegivenhed.