BEK 815/2022 · Bekendtgørelse om legetøj
BEK 815/2022 Art. 26
Legetøjsproduktets overensstemmelse
Et legetøjsprodukt, herunder de kemikalier det indeholder, må ikke indebære fare for brugernes, eller andre personers, sikkerhed og sundhed, når det anvendes på en måde, som børn må forventes at anvende produktet på.
Stk. 2. Ved vurdering af, om et legetøjsprodukt indebærer fare, som nævnt i stk. 1, skal der tages hensyn til de evner, som børnene og de personer, der fører opsyn med børnene har til at håndtere legetøjsproduktet. Dette gælder særligt et legetøjsprodukt, der er bestemt for børn under 36 måneder eller andre specifikke aldersgrupper.
Stk. 3. Mærkater, der er anbragt i overensstemmelse med § 28, skal sammen med den medfølgende brugsanvisning gøre brugerne eller de personer, der fører opsyn med børnene opmærksomme på de farer og risici for skade, der er forbundet med anvendelsen af legetøjsproduktet, og hvordan fare og risici undgås.
Stk. 4. Legetøjsproduktet skal være i overensstemmelse med kravene i § 25 i hele dets levetid.