Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 815/2022 · Bekendtgørelse om legetøj

BEK 815/2022 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Gøre tilgængelig på markedet: Enhver levering af legetøjsprodukter med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det indre marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. 2) Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et legetøjsprodukt på det indre marked. 3) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et legetøjsprodukt, eller som får et legetøjsprodukt konstrueret eller fremstillet og markedsfører det under sit navn eller varemærke. 4) Bemyndiget repræsentant: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver. 5) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer et legetøjsprodukt fra et tredjeland i omsætning på det indre marked. 6) Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person, der udgør et led i afsætningen af produktet, og som gør et legetøjsprodukt tilgængeligt på markedet, bortset fra fabrikanten og importøren. 7) Harmoniseret standard: Harmoniseret standard som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr. 1025/2012. 8) EU’s harmoniseringslovgivning: Enhver EU-lovgivning, som harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter. 9) Akkreditering: Akkreditering som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF. 10) Overensstemmelsesvurdering: Påvisning af, om specifikke krav til et legetøjsprodukt er blevet opfyldt. 11) Bemyndiget organ: Et organ, der udfører overensstemmelsesvurderinger, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion. 12) Tilbagekaldelse: Enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et legetøjsprodukt, der allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres. 13) Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et legetøjsprodukt i afsætningskæden gøres tilgængeligt på markedet. 14) Markedsovervågning: Aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af offentlige myndigheder for at sikre, at et legetøjsprodukt er i overensstemmelse med gældende krav, der er fastsat i EU’s harmoniseringslovgivning, og ikke er til skade for sundhed og sikkerhed eller andre aspekter vedrørende beskyttelse af samfundsinteresser. 15) CE-mærkning: Mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at et legetøjsprodukt er i overensstemmelse med alle gældende krav i EU’s harmoniseringslovgivning. 16) Funktionelt produkt: Et produkt, der fungerer og anvendes på samme måde som et produkt, apparat eller anlæg, der er beregnet til at blive anvendt af voksne, og som kan være en skalamodel af et sådant produkt, apparat eller anlæg. 17) Funktionelt legetøj: Et legetøjsprodukt, der fungerer og anvendes på samme måde som et produkt, apparat eller anlæg, der er beregnet til at blive anvendt af voksne, og som kan være en skalamodel af et sådant produkt, apparat eller anlæg. 18) Vandlegetøj: Et legetøjsprodukt bestemt til anvendelse på lavt vand og til at holde børn oven vande eller støtte dem i vandet. 19) Konstruktivt bestemt hastighed: Den repræsentative potentielle kørehastighed, der er bestemt af et legetøjsprodukts udformning. 20) Aktivitetslegetøj: Et legetøjsprodukt til privat brug, hvor støttekonstruktionen forbliver stationær, mens aktiviteten finder sted, og som er beregnet til, at børn kan klatre, hoppe, gynge, rutsje, vippe, svinge, kravle eller krybe, eller en kombination heraf. 21) Kemisk legetøj: Et legetøjsprodukt beregnet til direkte håndtering af kemiske stoffer og blandinger, og som skal anvendes på en alderssvarende måde under opsyn af en voksen. 22) Duftspil: Et legetøjsprodukt, hvis formål er at hjælpe barnet til at genkende forskellige lugte eller aromaer. 23) Kosmetiksæt: Et legetøjsprodukt, hvis formål er at hjælpe barnet med at lære at fremstille produkter såsom duftstoffer, sæbe, creme, shampoo, skumbad, læbestift, anden make-up, tandpasta og hårbalsam. 24) Sæt til fremstilling af spiselige produkter: Et legetøjsprodukt, hvis formål er at lade barnet fremstille slik eller madretter, og som indebærer anvendelse af fødevarer som f.eks. slik, væsker, pulvere og aromastoffer. 25) Skade: Fysisk beskadigelse eller en hvilken som helst anden sundhedsskade, herunder langsigtet indvirkning på sundheden. 26) Fare: En potentiel skadekilde. 27) Risiko: Sandsynligheden for, at en fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad. 28) Beregnet til: En forælder eller en person, der fører opsyn med brugeren, på grund af legetøjets funktion, størrelse og særpræg med rimelighed skal kunne forvente, at det er beregnet til børn i den angivne aldersgruppe.