Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 807/2022 · Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som sikkerhed for udstedelse af dækkede obligationer

BEK 807/2022 Art. 1

Generelle bestemmelser om værdiansættelse

In KraftAmtlicher Text

Til brug for realkreditinstitutters værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, og pengeinstitutters værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, skal instituttet ansætte en rimelig kontantværdi for ejendommen uden hensyn til ejendommens prioriteringsforhold.

Stk. 2. Værdiansættelsen skal ske på grundlag af panterettens omfang, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Bortset fra havne til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer og personer, lystbådehavne samt lufthavne, kan vej- og trafikanlæg, der ikke er accessoriske til bygninger, dog ikke medtages i værdiansættelsen.

Stk. 4. Ved værdiansættelsen af kontor- og forretningsejendomme samt fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, må alene grund, bygninger og bygningstilbehør indgå i belåningsgrundlaget, jf. dog § 14, stk. 4.

Stk. 5. Indretninger omfattet af tinglysningslovens § 37 og § 37 a kan kun indgå i ejendommens belåningsgrundlag, hvis de 1) er fastgjort til ejendommen, 2) ikke kan flyttes, 3) indgår som naturlige og integrerede dele i ejendommens drift, og 4) er indlagt i ejendommen for ejerens bekostning.