BEK 794/2022 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Valgnævnet
BEK 794/2022 Art. 11
Når Valgnævnet har truffet afgørelse i sager om optagelse på valglisten, jf. § 1, nr. 1-3, sørger formanden for, at Valgnævnets afgørelse meddeles den person, der har indgivet begæring om optagelse på valglisten, og vedkommende kommunalbestyrelse.
Stk. 2. I partinavnesager, jf. § 1, nr. 4-6, sørger formanden for, at Valgnævnets afgørelse meddeles sagens parter, herunder den person, der har indgivet anmodningen om godkendelse af navn for et nyt parti eller anmodningen om godkendelse af navneændring for et opstillingsberettiget parti.
Stk. 3. I sager om sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer, jf. § 1, nr. 7 og 8, sørger formanden for, at Valgnævnets afgørelse meddeles sagens parter og indenrigs- og boligministeren, bl.a. med henblik på dennes orientering af Folketinget senest 1 uge efter afgørelsen, jf. § 12 a, stk. 6, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11 a, stk. 6, 2. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 4. I sager om afsættelse eller suspension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand, jf. § 1, nr. 9, sørger formanden for, at Valgnævnets afgørelse meddeles sagens parter.