Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 792/2022 · Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

BEK 792/2022 Art. 16

Grundbetaling

In KraftAmtlicher Text

Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst én gang årligt inden for perioden 1. juni til 25. oktober.

Stk. 2. Slåningskravet skal være opfyldt for hele area let. Områder på marken større end 100 m², der ikke er slået i ovennævnte periode, eller der ikke kan slås som følge af manglende plantedække, er ikke støtteberettigede.

Stk. 3. Slåning kan på permanente græsarealer og græs i omdrift erstattes af afgræsning inden for samme periode, som nævnt i stk. 1. Afgræsningen skal udføres på en sådan måde, at mere end 50 procent af plantedækket fremstår af græsset og under 40 cm højt senest d. 25. oktober. Del arealer under 100 m² med en plantedækkehøjde på over 40 cm kan godkendes. Områder på marken større end 100 m², der ikke fremstår anvendt til afgræsning 25. oktober, er ikke støtteberettigede.

Stk. 4. På arealer, der traditionelt er blevet afvandet ved brug af grøblerender på op til to meters bredde, anses grøblerenderne som en del af det samlede støtteberettigede areal, når de dele af arealet, som ikke udgøres af grøblerenderne, overholder betingelserne i stk. 1-3.