BEK 792/2022 · Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
BEK 792/2022 Art. 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for direkte betalinger til landbrugere indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik for følgende arealbaserede støtteordninger: 1) Grundbetaling til landbrugere på baggrund af betalingsrettigheder (grundbetalingsordningen), jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. 2) Betaling til landbrugere i forhold til de forordningsbestemte krav om flere afgrødekategorier, miljøfokusområder og opretholdelse af permanente græsarealer til gavn for klimaet og miljøet (Grøn støtte), jf. artikel 43, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. 3) Ordning om årlig betaling til unge landbrugere (Støtte til unge landbrugere), jf. artikel 50, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. 4) Ordning om årlig betaling til landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist ligger i områder med naturlige begrænsninger (Ø-støtte), jf. artikel 48, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.