BEK 789/2022 · Bekendtgørelse om syn af sprøjteudstyr
BEK 789/2022 Art. 20
Myndigheder, tilsyn, gebyr og klage
Der betales et gebyr per nummereret mærkat og dermed per sprøjte, der er godkendt ved syn. Dette gebyr skal dække Miljøstyrelsens omkostninger ved administration og tilsyn efter bekendtgørelsen.
Stk. 2. Mærkaterne bestilles af synsvirksomhederne i Miljøstyrelsens IT-system for syn af sprøjter.
Stk. 3. Gebyret betales på baggrund af faktura fra Miljøstyrelsen.
Stk. 4. Gebyret er på kr. 433 kr. Gebyret reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Den aktuelle gebyrsats fremgår af Miljøstyrelsens IT-system og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Den næste regulering finder sted den 1. januar 2023.