Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 778/2022 · Bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af taxametre og gasanalysatorer til udstødningsgas

BEK 778/2022 Art. 33

Måleinstrumenters overensstemmelse

In KraftAmtlicher Text

Den tekniske dokumentation skal indeholde en klar beskrivelse af måleinstrumentets konstruktion, fremstilling og drift og skal tillade vurdering af instrumentets overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Den tekniske dokumentation skal være tilstrækkelig detaljeret for at sikre, at følgende krav opfyldes: 1) Definition af metrologiske egenskaber. 2) Reproducerbarheden af de fremstillede måleinstrumenters metrologiske ydeevne, når de justeres korrekt som foreskrevet. 3) Måleinstrumentets integritet.

Stk. 3. Den tekniske dokumentation skal, for så vidt det er relevant for vurdering og identifikation af typen eller måleinstrumentet, omfatte følgende oplysninger: 1) En generel beskrivelse af måleinstrumentet. 2) Konstruktions- og produktionstegninger samt oversigter over komponenter, delmontager, kredsløb m.v. 3) Fremstillingsprocedurer, der skal sikre ensartet produktion. 4) I givet fald en beskrivelse af de elektroniske anordninger med tegninger, diagrammer, rutediagrammer af logikken og generelle oplysninger om software med forklaring af egenskaber og drift. 5) De nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af de i nr. 2-4, omhandlede oplysninger, herunder måleinstrumentets funktion. 6) En liste over de harmoniserede standarder eller normative dokumenter, der er nævnt i § 5, som helt eller delvis finder anvendelse, og hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. 7) Beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i de tilfælde, hvor de i § 5 omhandlede harmoniserede standarder eller normative dokumenter ikke er anvendt, herunder en liste over andre relevante tekniske specifikationer, som er anvendt. 8) Resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser m.v. 9) De relevante testresultater, der om nødvendigt kan påvise, at typen eller måleinstrumentet er i overensstemmelse med denne bekendtgørelses krav under de tilladte driftsbetingelser og specificerede miljøforstyrrelser og holdbarhedsspecifikationer. 10) EU-typeafprøvningsattester eller EU-konstruktionsprøvningsattester i forbindelse med måleinstrumenter, der indeholder dele, der er identiske med de dele, der er i konstruktionen.

Stk. 4. Fabrikanten skal angive, hvor forsegling og mærker er anbragt.

Stk. 5. Fabrikanten skal angive betingelserne for kompatibilitet med grænseflader og underenheder, hvor dette er relevant.