BEK 773/2022 · Bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte
BEK 773/2022 Art. 55
Straffebestemmelser
Med bøde straffes den, der: 1) I strid med §§ 6 og 7 undlader at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen eller anden kompetent national myndighed. 2) I strid med § 8, § 9, § 19 eller § 21, stk. 1, bringer vægte i omsætning. 3) Undlader at opbevare dokumentationen efter § 10, § 26 eller § 32, stk. 2. 4) Ikke har procedurer efter § 11, stk. 1, 1 pkt., eller undlader at udføre opgaver efter § 11, stk. 1, 2 pkt. og stk. 2 eller § 24. 5) Undlader at forsyne vægten med den krævede mærkning, jf. § 12, § 13 og § 22. 6) Undlader at opfylde kravene om brugsanvisning og oplysninger, jf. § 14, § 20, stk. 2, nr. 3, eller § 28, nr. 3. 7) Undlader at opfylde kravene i § 15, stk. 1, § 21 stk. 1, § 25, stk. 1, § 29 stk. 1 eller § 31, stk. 1. 8) Undlader at foretage den fornødne underretning af Sikkerhedsstyrelsen efter § 15, stk. 2, § 21, stk. 2, § 25, stk. 2, § 29, stk. 2, eller § 31, stk. 2. 9) Undlader at give tilstrækkelig fuldmagt efter § 17. 10) Efter bemyndigelse undlader at udføre opgaverne i § 17. 11) Undlader at sikre, at fabrikanten har opfyldt kravene, jf. § 20, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. 12) Undlader at kontrollere, at vægten er forsynet med krævede oplysninger, jf. § 20, stk. 2, nr. 2, 4 og 5, eller § 28, nr. 1, 2, 4 og 5. 13) Undlader at sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for vægte, ikke bringer deres overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i fare, jf. § 23 og § 30. 14) I strid med § 27, § 29, stk. 1, eller § 33, gør vægte tilgængelige på markedet. 15) Undlader at give Sikkerhedsstyrelsen en i henhold til § 32, stk. 1, afkrævet oplysning. 16) I strid med § 33 tager en vægt i brug. 17) I strid med § 34 benytter et bemyndiget organ, der ikke er udpeget af Sikkerhedsstyrelsen eller et andet EU-land. 18) Undlader at opfylde kravene om mærkning i § 40. 19) Undlader at efterkomme et meddelt påbud, jf. § 54.
Stk. 2. Begås en overtrædelse, som nævnt i stk. 1, under skærpende omstændigheder, kan straffen stige med fængsel indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når: 1) Overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed. 2) Overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. 3) Der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse. 4) Overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje. 5) Den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.