BEK 749/2022 Art. 4
Bindingspligt for afsætningsbeløb efter § 120 i lov om leje og indberetning af vedligeholdelsesregnskab
Ejeren skal give investeringsfonden oplysning om størrelsen af det beløb, der ved udgangen af 1994 henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2 bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, og hvoraf 1/3 overføres til kontoen efter § 119 i lov om leje, og 1/3 overføres til kontoen efter § 120 i lov om leje pr. 1. januar 1995 i henhold til tidligere gældende § 18, stk. 1, 3. pkt., og § 18 b, stk. 1, 4. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 11. august 2010.
Stk. 2. Ejeren af en såkaldt blandet ejendom, jf. § 28 i lov om leje, skal ud over oplysningerne som nævnt i stk. 1 oplyse, om og i givet fald hvordan beboelseslejlighederne er omfattet af reglerne i lov nr. 419 af 1. juni 1994, § 4, stk. 6, 3. og 4. pkt., om overførsel af lavere henlæggelsesbeløb i en periode for beboelseslejlighederne til kontiene efter §§ 119 og 120 i lov om leje.