BEK 747/2022 · Bekendtgørelse om administrators virke og regnskabsaflæggelse
BEK 747/2022 Art. 7
Administrators regnskabsaflæggelse
Administrator skal føre et omhyggeligt regnskab over sin administration af den enkelte ejendom.
Stk. 2. Regnskabet skal indeholde oplysning om de i regnskabsåret oppebårne lejeindtægter, eventuelle varmebidrag og lignende samt om lån optaget efter §§ 35 eller 37 i lov om boligforhold.
Stk. 3. Regnskabet skal indeholde oplysning om: 1) Afholdte udgifter til udførelse af de arbejder, huslejenævnet har pålagt, eller som er pålagt ved dom. 2) Afholdte udgifter til udførelse af foranstaltninger, som er påbudt i henhold til lov. 3) Afholdte udgifter til ejendommens drift, herunder skatter, afgifter, renholdelse, opvarmning, forsikring og afsætning på indvendige og udvendige vedligeholdelseskonti. 4) Eventuelt betalte ydelser på prioriteter. 5) Hvilket vederlag, der er ydet for administrationen.