BEK 744/2022 Art. 12
Landbrugsstyrelsens afgørelser om kompensation kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter § 16, stk. 3, i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, kan den, som afgørelsen om kompensation vedrører, forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Landbrugsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Landbrugsstyrelsen indbringer herefter sagen for retten efter den borgerlige retsplejes former.