Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 733/2022 · Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke

BEK 733/2022 Art. 10

Dispensationer

In KraftAmtlicher Text

Miljøstyrelsen kan på baggrund af en ansøgning meddele dispensation fra kravene om udskiftning og behandling af ballastvand i §§ 6 og 7 til skibe, der sejler på en fastlagt rute, og hvor mindst et anløb foregår i Danmark. Hvis en ansøgning om dispensation omfatter udledning af ballastvand inden for et andet konventionslands vandområder, skal dispensationen ligeledes meddeles af dette konventionsland. Dispensation meddeles kun, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at risikoen for overførsel af invasive arter er lav.

Stk. 2. Dispensation meddeles på basis af en risikovurdering udarbejdet af ansøger i overensstemmelse med bilag 5.

Stk. 3. Dispensation meddeles for en periode på højst 5 år.

Stk. 4. Skibe, der er omfattet af en given dispensation, må alene blande ballastvand, der stammer fra de havne eller steder, som er omfattet af dispensationen. Sker der sammenblanding med ballastvand, der stammer fra andre havne eller steder, skal det blandede ballastvand udskiftes eller behandles i overensstemmelse med §§ 6 eller 7, alt efter hvilken af disse standarder skibet er omfattet af, hvorefter skibet igen kan påberåbe sig den pågældende dispensation.

Stk. 5. Ansøgning om dispensation i henhold til stk. 1 skal fremsendes til Miljøstyrelsen, som underretter FN’s Søfartsorganisation.