Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 710/2022 · Bekendtgørelse om oprettelse af tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter og fiskeriområder i perioden 2023-2027

BEK 710/2022 Art. 10

Invitation til at oprette lokale aktionsgrupper

In KraftAmtlicher Text

Partnerskaber kan efter afholdelse af informationsmøde, jf. § 8, stk. 1, søge Bolig- og Planstyrelsen om tilladelse til at oprette en lokal aktionsgruppe, som dækker mindst ét udpeget område, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal ske digitalt på den måde, som angives på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Ansøgningen, jf. stk. 1, skal indeholde 1) ansøgningsskema udfyldt med de påkrævede oplysninger, herunder oplysninger om de udpegede områder, som aktionsgruppen skal dække, oplysninger om deltagerne på mødet og oplysninger om kontaktpersoner for partnerskabet, 2) en redegørelse for, hvordan aktionsgruppen vil sikre tilstrækkelig administrativ kapacitet til de forvaltnings-, overvågnings- og evalueringsopgaver, som aktionsgruppen skal varetage, jf. dog stk. 4, 3) et referat af afholdt informationsmøde, og 4) en liste over de fremmødte personer på informationsmødet.

Stk. 4. Bolig- og Planstyrelsen kan fastsætte retningslinjer for redegørelsen nævnt i stk. 3, nr. 2.