Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 664/2022 · Bekendtgørelse om administration, støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af støtte fra brexittilpasningsreserven

BEK 664/2022 Art. 10

Midler til at imødegå de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen under erhvervsaksen

In KraftAmtlicher Text

Tilsagnsmodtager skal på ansøgningstidspunktet beskrive, hvilken af støtteforanstaltningerne i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven projektet falder under. Beskrivelsen skal indeholde 1) projektets planlagte aktiviteter og 2) projektets forventede output i overensstemmelse med bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af brexittilpasningsreserven.

Stk. 2. Tilsagnsmodtager kan anvende flere outputindikatorer end nævnt i bilag II. Tilsagnsmodtager skal beskrive en klar og logisk sammenhængende effektkæde for projektet, hvoraf det fremgår, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem projektets planlagte aktiviteter og de forventede output. Endvidere skal tilsagnsmodtager opstille målbare kriterier for projektets aktiviteter og output samt beskrive, hvordan projektet i løbet af projektperioden vil følge op på, om kriterierne opfyldes.

Stk. 3. Tilsagnsmodtager skal beskrive de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, der gør behovet for støtte relevant, samt hvorledes projektet modvirker disse.

Stk. 4. Tilsagnsmodtager skal beskrive de tiltag, der gennemføres for at undgå dobbeltfinansiering.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere krav til tilsagnsmodtagers ansøgning om tilsagn.